Den sociale ulighed i levetid stiger

Social ulighed i levetid er igen aktuel i danske medier. Det er veldokumenteret, at uligheden stiger, og at forskellen i middellevetid for mænd i laveste og højeste indkomstkvartil er næsten fordoblet i løbet af 25 år (fra 5,5 år i 1987 til 9,8 år i 2011) [1]. I samme periode steg uligheden i middellevetiden for kvinder fra 5,3 år til 5,8 år.

Aldersspecifik dødelighed

Der er flere måder, hvorpå udviklingen i dødelighed og forventet restlevetid kan belyses. I mange år er middellevetiden steget, fordi dødsfald udskydes til en stadig højere alder. Dette kan anskueliggøres ved at undersøge udviklingen i aldersspecifik dødelighed. Denne replik illustrerer, hvordan udviklingen adskiller sig mellem danske mænd i laveste og højeste indkomstkvartiler.

Baseret på registerdata om indkomst og dødelighed fra Danmarks Statistik opdeles befolkningen for hvert kalenderår, køn og alder i fire lige store grupper defineret ud fra disponibel indkomst efter de samme principper, som Finansministeriet anvender i forbindelse med indkomstfordelingsanalyser. Overlevelsestavler opdelt på indkomstkvartiler kan herefter konstrueres, og ulighed i levetid analyseres [1].

Markant udvikling

Figuren viser, at forskydningen af død mod højere alder er sket væsentligt hurtigere for den rigeste fjerdedel end for den fattigste fjerdedel af danske mænd. Der ses også en kraftigere kompression af dødeligheden hos den rige del end den fattige del af mændene. En tilsvarende, men mindre markant, udvikling ses for kvinder. Opdeles på uddannelsesniveau, fås samme mønster [1]. Konklusionen er, at vi lever længere, men udviklingen i længere levetid sker ikke i samme tempo i forskellige socioøkonomiske grupper.

Forvirring om restlevetid

Der er udbredt forvirring om, hvordan forventet restlevetid kan beregnes. Nogle, f.eks. CEPOS, vælger betegnelsen ”levealder”, som kan give anledning til den forestilling, at den kan beregnes ved at tage gennemsnit af alder ved død blandt dem, der er døde [2]. Således offentliggjorde CEPOS i november 2015 en rapport om udviklingen af danskernes levealder, som angiveligt skulle dokumentere, at uligheden i danskernes levealder falder [2]. For hvert kalenderår i perioden 1986-2013 beregnede CEPOS den såkaldte gini-koefficient, som i denne sammenhæng måler, i hvor høj grad vi dør ved samme alder. I beregningerne tager CEPOS ikke højde for, at aldersfordelingen i befolkningen har ændret sig i perioden, og har desuden ikke opdelt på andre grupper end køn. Den mest alvorlige fejl i analysen er imidlertid, at den kun omfatter data om levealder for dem, der er døde, og ikke tager højde for befolkningens ændrede aldersfordeling.